Udgivet i Magasinet "Indretning"

Hvilken kontorstol skal du have til hjørneskrivebordet? Her er fem ting du skal overveje inden du køber

Af Hjørnebord.dk

Hjemmekontorer hitter som aldrig før. Under pandemien opdagede mange for alvor hvor stor en fleksibilitet en hjemmekontorplads kan give i hverdagen, og hvor meget mere arbejde man oftest får lavet hjemmefra. Derfor handles der også kontorstole og skriveborde som aldrig før. De fleste arbejdspladser forpligter sig til at sørge for at deres medarbejdere kan arbejde under ordnede forhold, hvis de forventer af dem, at de kan arbejde hjemme. Andre igen vælger selv at arbejde hjemmefra, enten som ansatte eller hvis de har deres egen virksomhed, og her betyder den øgede mængde hjemmearbejde at kontoret skal være i orden.

Men hvad skal du egentlig kigge efter, når du skal indrette din kontorplads ved hjørneskrivebordet? Der er mange stole at vælge imellem, men ikke alle stole passer til alle, så derfor får du her fem ting du skal overveje inden du bestemmer dig for din nye kontorstol. Det vigtigste er, at du ikke køber den første og den bedste stol på tilbud, for det kan du komme til at fortryde på den lange bane, når først problemer med nakke, skuldre eller ryg melder sig.

Prøv prøv prøv

Der findes et kæmpe udvalg af kontorstole på markedet, så man kan nemt fare vild i alle de gode egenskaber, tilbud og lækre designs. Inden du impulsshopper den første læderstol du ser, så sæt dig i den. Mærk efter om der er noget der generer. Kan den indstilles som du vil have det, eller føles den ubehagelig når du har siddet der lidt tid? Så bliver den nok ikke din bedste ven på længere sigt.

Får du hjælp af en sælger i en butik, så hold på din ret til at prøve stolene og tag dig al den tid du har brug for. Man kan indimellem blive forblændet af lange salgstaler der egentlig ender med at forstyrre en, når man prøver at sidde og mærke efter. Brug derfor sælgeren til de spørgsmål du måtte have, men sørg for at du får den tid du har brug for, til at mærke efter og finde den stol du sidder bedst i.

Vægt og bredde

En anden vigtig faktor at overveje er om stolen passer til din størrelse og vægt. Nogle stole har armlæn der kan flyttes, så de passer selv hvis du er lidt bredere om bagdelen end gennemsnittet. Men vær opmærksom på at mange stole har angivet et antal maksimum kilo. Vejer du mere end det angivne, så kig hellere efter en stol der kan holde til det, i stedet for at risikere at ødelægge din fine nye stol. Og der er masser at vælge imellem, så det burde ikke blive et problem.

Udseende

Udseendet er ikke alt, men når du skal indrette et kontor i dit hjem betyder det alligevel en del. Nogle bruger et hjørne af stuen til hjemmearbejdsplads og andre har et helt rum dedikeret til formålet. Bruger du noget af stuen, så sørg for at kontoret passer ind i den øvrige indretning, og at det let kan ryddes op og gøres præsentabel, så du ikke føler du bor på kontoret, men derimod at dit kontor låner et hjørne af din stue.

En god stol og ergonomi er vigtigere end noget andet, så lad hellere dit skrivebord tilpasse sig stolen end at gå på kompromis med hvilken stol du køber. Og finder du stolEN, men passer den ikke ind i hjemmet, så gør hellere noget ud af at få den ombetrukket end at undlade at købe den.

Højde og vip

Mange glemmer hvor mange muligheder der er for at indstille kontorstole. De fleste stole har én, men oftest flere indstillinger, som kan optimere arbejdsstillingen og hjælpe til at undgå arbejdsskader. Alle stole kan, eller bør kunne, sættes op og ned i højden. Men derudover kan de fleste også indstilles i hvor meget de vipper, og det kan virkelig gavne at finjustere her - eventuelt også flere gange i løbet af dagen, så du varierer arbejdsstillingen lidt.

Nogle stole har en funktion der gør, at du enten kan låse den i en bestemt position, eller sætte den i den glidende indstilling, hvor du kan vippe frem og tilbage i sædet. Det er smart, hvis du alligevel er typen der bevæger dig meget i stolen mens du arbejder, men kan give et gedigent chok, hvis du ikke er forberedt på det.

Materiale

Noget af det sidste du skal overveje er hvilket materiale du ønsker din stol i. Mange vil gerne have det mere luksuriøse look med en læderstol, men det kan ikke altid anbefales. For det første er det ikke det rareste materiale på en varm sommerdag, hvor du sidder og sveder over en rapport med en kort deadline.

Og for det andet er det ikke det bedste materiale hvis du går ind for dyrevelfærd og klimaaktivisme. Der findes heldigvis mange andre materialer, som for eksempel stof og kunstlæder, som stadig kan give følelsen af god kvalitet, men bare uden de mindre heldige sideeffekter.

Herfra vil vi bare ønske rigtig god stoledans - vi håber du ender i lige præcis den stol du allerhelst vil sidde i, når musikken stopper.

Find det du mangler på hjørnebord.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 1.947 produkter fra mere end 44 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 2.579 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-10-08 09:00:56.

4
Produkttyper
1.947
Produkter
44
Forhandlere
2.579
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.